Artikler

Bliv klædt på til valgkamp

Ved du ikke, hvor du skal sætte krydset? Få inspiration her, til at blive klædt ordentligt på til valgkampen.

Se debatter

Der er god mulighed for at høre de enkelte partiers holdninger, ved at se debatter med partierne på tv. I disse dage er der mange forskellige debatter og talkshows, hvor man bedre kan danne sig et billede af, hvad de forskellige partier mener. Det er let tilgængeligt, og du får et bredt billede af det politiske landskab.

Apps der hjælper dig

Der er ligeledes mange forskellige apps, som kan hjælpe dig til, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen. Mange nye tjenester kan nemlig ret præcist matche dine holdninger til en kandidats. Systemet sammenligner således at du kan finde frem til en enkeltperson, som du kan sætte dit kryds ved, som har samme holdninger som dig. På folketingskandidater.dk kan du læse om de forskellige kandidater, og finde frem til valgkreds og enkelte kandidaters værdier.

Find en kandidat på gaden

De forskellige kandidater og partier står allerede nu klar på gader og stræder, for at fortælle dig deres budskab. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte et kryds, er det en god ide, at gå hen til en af disse kandidater og få en snak med dem. Det vil give et bedre indblik, og du får chancen for at snakke med en person til person. De vil selvfølgelig meget gerne snakke med dig.

Læs om de forskellige partier

De enkelte partier har alle en hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om partiernes holdninger, værdier og mærkesager. Det giver et godt indblik i de forskellige partier, og om hvordan de vil forme det fremtidige Danmark. Oftest kan du også her finde enkeltpersoner, som stiller op for partiet, og som du kan sætte dit personlige kryds ved.

Politikere på sociale medier

I de senere år er det blevet meget populært for politikere at være på de sociale medier. Find de forskellige kandidater her, og få et indblik bag facaden.
 Bliv mere klar til at sætte dit kryds ved at læse videre her .